søg

Opskrift 15.11.2023

Bad ass salsa

November. Regn. Gråt, gråt, gråt. Not much to do. Better stay in. Der er uendeligt langt til at det bliver forår igen. Du må hellere gå i køkkenet, sætte noget langsomt og melankolsk musik på pladespilleren – og så lave en ‘bad ass salsa’, den skaber nemlig farver på nethinden, krudt i r…., kulør på kinderne – og tænder (måske) små glimt af håb.

Her kommer opskriften på en skøn salsa fra vores bog “Spis & Strik“ fra 2020. Og en række billeder som ‘vores’ fantastiske fotograf Malthe Ivarsson tog til bogen.

badass4-web780
Bad ass salsa. Camillos Køkken. Foto Malthe Ivarsson

Bad ass salsa

En god og spicy salsa, helt vidunderlig til det meste i dit køkken. Den skal håndhakkes og være lidt rustik i konsistensen. Prøv den til et stykke grillet fisk sammen med et nybagt foccacia, med dine bedste grillpølser, vendt i en portion friskkogt pasta, til et stykke kød, til stegte svampe, i en sandwich, sammen med spejlæg eller omelet – eller stil skålen på bordet til fri afbenyttelse. Lav gerne en endnu større portion, salsaen holder sig i dagevis på køl, men forsvinder højst sandsynligt i løbet af ganske kort tid.

Læg de soltørrede tomater i blød i en smule kogende vand i 5-10 minutter, lad dem dryppe godt af. Du kan også bruge soltørrede tomater på glas, se efter tomater, der enten ligger i olivenolie eller solsikkeolie og ikke andet.

Hak tomater, chili, hvidløg og basilikum groft sammen med en stor kniv. Tilsæt en smule af olivenolien undervejs – og hak, til du har en grov og rustik salsa. Bland salsaen med resten af olivenolien i en skål, smag til med lidt flagesalt.

badass2-web605x826
Bad ass salsa. Camillos Køkken. Foto Malthe Ivarsson
badass5-web605x826
Bad ass salsa. Camillos Køkken. Foto Malthe Ivarsson