Camillo

Ofte vækker det undren. Navnet. Camillos Køkken. Hvorfor? Hvem er han? Camillo? Er det dig, og er du egentlig italiener? Svarene er ganske enkle, og de findes i Jylland.

Camillo var min bedstefar. Han blev født i Holstebro 25. juli 1896. Camillo var ‘kun’ et mellemnavn. Niels hed han. Niels Camillo Ager Smidstrup. Som barn syntes jeg, det der ­Camillo lød ­meget, meget eksotisk. Som ­noget, der måske kom helt nede fra Sydeuropa. Sandsynligvis var det hans mor, der sneg det sydeuropæiskklingende navn Camillo ind. Hun, min oldemor, hed Camilla – lille Niels var en efternøler i en søskendeflok på fire.

Han blev købmand i en lille by, Vaarst, syd for Limfjorden. Fik to børn; Oda og Niels (min far). Senere overlod han købmandsbutikken i Nordjylland til mine forældre, og pensionerede sig med egen iskiosk.

Han elskede mad, min bedstefar. Jeg husker stadig med lige dele gru og fascination, hvordan bedstemor Marie til frokostbordet bar et fad med syltede grisetæer ind foran ham. Hvordan han lyste op, øsede sennep på og spiste med stort velbehag og store lyde – med syltede rødbeder og groft rugbrød til. Den tykke mand. Lille og tynd sad jeg over for ham, kunne ikke løsrive mig. Jeg blev også forkælet af bedstemor; tynde skiver franskbrød med smør og det farinsukker, der kunne hænge ved smørret.

Bedstefar har været død i mange år nu, han forlod spisebordet i midten af halvfjerdserne. Senere kom den tid, hvor jeg ‘overtog’ navnet Camillo. Gjorde det til mit alter ego og skabte Camillos Køkken.

Mon ikke det vil gøre min bedste­far stolt at vide, at Camillo Køkken i dag bl.a. står bag tre kogebøger, masser af pop-up middage med ‘mad, der får folk til at tale sammen’ i Danmark og i det store udland – og fire års sommerrestaurant i Nordjylland. Selv om han ­sikkert ville rynke på næsen over meget af den mad, vi præsenterer og serverer. Der er sket meget på den danske madscene, siden Niels Camillo rejste sig fra spisebordet.

Jørgen Smidstrup aka Camillo