søg
Vores blog
Vores blog
Følg livet i Camillos Køkken; nyheder, events, aktiviteter, eksperimenter, rejser og læs klummer

Blogpost 11.08.2026

sommer-bog-tilbud

Køb vores nyeste “CAMILLOS GRØNNE KØKKEN – EN LYSTIG VEGETARISK KOGEBOG“ sammen med vores sommerkogebog “CAMILLOS FORNEMMELSE FOR SOMMER“ for kun kr. 500 plus forsendelse. Det glade sommertilbud gælder til og med 31. august 2026.

Vi sender bøgerne lige derhen du ønsker – eller kom og hent dem i Camillos Køkken på Lykkegaard i Tversted, hvor vi har åbent til og med 16. august.

CAMILLOS GRØNNE KØKKEN

Den grønne kogebog fik denne flotte udtalelse fra bibliotekerne: “Farverig madglæde til det vegetariske køkken. Her forenes fortælleglæde, køkkentips, opskrifter og gode råvarer, hvilket resulterer i et væld af inspirerende og smagsfulde opskrifter på alt fra hovedretter og brød til drinks, salater og desserter. Rent guf for alle, der elsker at eksperimentere i køkkenet og ikke mindst de gæster, der inviteres med til bords.

Med knap 100 opskrifter er her nok at tage fat på, uanset om det gælder lækre brød, forretter og hovedretter eller desserter, snacks og drinks. Bogen giver inspiration til at etablere et nemt basiskøkken, så man altid er parat til at byde gæster eller familie på et lækkert måltid, fx med en opfordring til at sylte grøntsager fra haven.”

CAMILLOS FORNEMMELSE FOR SOMMER

*Camillos fornemmelse for sommer“ fik bl.a disse fine ord med sig: “Indbydende og fortællende dansk kogebog for dem, der også har lyst til at læse om atmosfæren og det uhøjtidelige liv omkring et godt måltid med venner og gæster. For interesserede i enkel, lækker madlavning.

Bogen lægger sig op ad den moderne bloggerstil, hvor personlige fortællinger om familie, venner, steder og mad veksler med hinanden. Den bevidst skødesløse blanding af de forskellige elementer understøttes af et indbydende og stemningsfyldt layout vekslende med helsides fotos og bløde grafiske elementer udført af Helle Marietta. For de målrettede er der en god oversigt.”

Se og læs mere om bøgerne her på siden.