søg
Vores blog
Vores blog
Følg livet i Camillos Køkken; nyheder, events, aktiviteter, eksperimenter, rejser og læs klummer

Blogpost 03.07.2025

Camillos Grønne Køkken – en lystig, vegetarisk kogebog

Efter en vellykket crowdfunding-kampagne for vores nye kogebog “Camillos Grønne Køkken – en lystig vegetarisk kogebog“ (TAK!) – går vi nu i den endelige fase og gør bogen klar til tryk.

Bogen udkommer i starten af august – og vi glæder os helt vildt til at få den på gaden.

slides-4-web
Fotografier fra “Camillos grønne Køkken“. Foto Malthe Ivarsson

om bogen

Kogebogen “Camillos Grønne Køkken“ er til dig, der har lyst til at eksperimentere og jonglere med masser af grøntsager i køkkenet. Til dig, der, udover at vil have mere grønt på spisebordet, også vil være med til at løfte i flok og gøre en indsats for klimaet, din sundhed og dit velvære.

Kogebogen er til dig, der elsker god mad, og til dig, der gerne vil blive bedre til at lave den. Til dig, der måske lige har brug for et lille, kærligt skub og en håndsrækning i køkkenet til at få mere alsidigt grønt på bordet.

20250430_CamillosGronne_PhotosMaltheIvarsson_0561-webjs
Løgtærte & grøn salat fra ‘Camillos Grønne Køkken’. Foto Malthe Ivarsson

Vi byder på mere end 80 opskrifter med masser af grøntsager, frugt, urter, pasta, ris, korn, mel, bønner, krydderier, nødder, kerner, oste og meget mere. Samt en række historier om råvarer, sæsoner, passioner og om, at mad er fuld af kærlighed og historier. Du finder masser af retter med skønne grøntsager, smukke salater, lækre snacks, tærter, gratin, pastaretter, risotto, curry, supper, pizza, brød, kager, smukke drinks – og selvfølgelig en tiramisu med et tvist.

Bogen er en invitation, ikke en kampplads eller et manifest. Det er god mad, der laves fra bunden. Det er holdninger og lækkerier, tips og tricks, inspiration og masser af lokkende billeder. Alle retter er testet og testet, serveret, nydt – og fotograferet under muntre, intense og kreative stunder.

“Camillos Grønne Køkken“ bliver den fjerde kogebog fra vores side – vi har tidligere udgivet; “Mad, der får folk til at tale sammen” (2017-18), fyldt med opskrifter, historier og billeder, “Spis & Strik” (2020) med mad- & strikkeopskrifter (i samarbejde med Isager) og “Camillos fornemmelse for sommer” (2022) med lystige sommerretter og essays.

Bogen er skrevet og udviklet af Jørgen Smidstrup, designet og illustreret af Helle Marietta, fotograferet af Malthe Ivarsson. Bogen bliver på 272 sider, med hardcover – og udkommer på vores eget forlag Lower East Press.

Bogen kan forudbestilles på camillo@camillos.dk

20250309_CamillosGronne_PhotosMaltheIvarsson_1818-webjs
Salat med byg & bagte grøntsager fra ‘Camillos Grønne Køllen’. Foto Malthe Ivarsson
20250402_CamillosGronne2_PhotosMaltheIvarsson_1080-webjs
Polenta crostino fra ‘Camillos Grønne Køkken’. Foto Malthe Ivarsson
slides-6-web
Fotografier fra “Camillos grønne Køkken“. Foto Malthe Ivarsson
20250304_CamillosGronne_PhotosMaltheIvarsson_0198-webjs
Grydebrød med tomater & oliven fra ‘Camillos Grønne Køkken’. Foto Malthe Ivarsson