søg
Vores blog
Vores blog
Følg livet i Camillos Køkken; nyheder, events, aktiviteter, eksperimenter, rejser og læs klummer
Kartoffelmos med estragon & forkælede løg. Foto Malthe Ivarsson

Blogpost 25.03.2025

Kartoffelmos med estragon og forkælede løg

Ny Camillo-klumme i det fine medie POV International – i den finder du en dejlig opskrift med en kartoffelmos med smør og estragon, med auberginer, der både bliver bagt og stegt – og så løg, der bliver forkælet med tid, varme og extra jomfruolivenolie.

camillos-forkaeldeloeg-pov780
Fra POV International

I klummen beretter jeg også om arbejdet med vores næste kogebog, der snart kommer på markedet. “Camillos Grønne Køkken“ kommer den til at hedde – en bog fyldt med lystige, vegetariske retter.

20250309_CamillosGronneSnapshots_PhotosMaltheIvarsson_0756-camillos
Foto-shoot med forkælede løg. Foto Malthe Ivarsson

Fra klummen: “Det fyger rundt om ørerne med grønne sager, urter og grønne tanker for tiden i Camillos Køkken.

Mit køkken er netop nu fyldt med linser og bønner, med pasta, ris, korn og majsgryn, med oste, mejeriprodukter og æg, mel og gær, med krydderier, olie og eddike – og med urter og grøntsager.
Alle disse råvarer og tanker bliver omsat til salater, tærter, pastaretter, pizzaer, curry, ovnretter, supper, brød, kager, desserter, snacks, drinks, til helt enkle og nogle få gange til lidt mere komplekse sager.

Jeg står på hovedet i grønne råvarer, jeg er nemlig i gang med at skrive en kogebog med udelukkende vegetariske retter.

Min grønne vinkel handler ikke om at undvære, men om at udvide og variere, om farver og masser af smag. Om at finde skønne alternativer til noget af det, vi ønsker at lægge bag os eller i hvert fald lidt til side. Jeg er allermest optaget af, at vi skal have det godt og lystigt.

Maden i mit køkken er udelukkende, ene og alene skabt til at glæde, til at få smilet frem og til at tænde lyset i øjnene. Mit køkken er ikke en kampscene, der kommer ikke et manifest ud derfra – lige nu og her kommer der masser af grøn mad, der skal samle os omkring bordet og få os til at tale sammen.”

Læs meget mere hos POV, hvor du også finder opskriften. God fornøjelse!

20250309_CamillosGronneSnapshots_PhotosMaltheIvarsson_0743-camillos
Løg i proces. Foto Malthe Ivarsson