søg
Vores blog
Vores blog
Følg livet i Camillos Køkken; nyheder, events, aktiviteter, eksperimenter, rejser og læs klummer

Blogpost 13.07.2024

Kogebøger til sommeren

Om sommeren har vi mere tid, dagene er længere og lysere – og der er masser af gode muligheder for at mødes med venner og familie over et godt måltid. Der skal stole omkring spise- eller havebord, noget godt mad på bordet og vin og limonade på køl.

Måske der også er tid til at gå på opdagelse i kogebøgerne fra Camillos Køkken; “Camillos fornemmelse for sommer“ og “Mad, der får folk til at tale sammen. Camillos Køkken“? Vi har i hvert fald sat dem på et godt og varmt sommerudsalg – og som vi nu har forlænget til et sensommer-udsalg pga det skønne vejr.

BOGUDSALG-SOMMER-24-INSTA-web

en for 250, to for 400

Hele sensommeren – helt frem til 1. oktober – koster hver bog kun kr. 250 pr stk – og for kr. 400 kan du få to bøger. Du blander som du har lyst. Bestemmer selv om du vil have en af hver, eller to af samme (det er jo ikke sikkert at naboen, din bedste veninde, den nye svigersøn eller den gamle svigermor har bogen). Den ene bog koster normalt kr. 300 og den anden kr. 350, så det er et temmeligt godt sensommertilbud synes vi selv.

IMG_8070-sommer780x580px-2xkogebog

Camillos fornemmelse for sommer

“Camillos fornemmelse for sommer” er en kogebog, der fejrer sommeren. En invitation til at samles om det gode måltid. Bogen er spækket med opskrifter, der hører sommeren til – de fleste kan også bruges hele året rundt. Der er noget for enhver smag – og talrige opfordringer til at lytte til sin fornuft, til sin lyst og til sin maves knurren.

Bogen er på 168 sider, der er mere end 50 opskrifter fra Camillos Køkken, bogen er proppet med skønne fotos fra fotografen Malthe Ivarsson, sjove, smukke illustrationer fra Helle Marietta, syv essays fra Jørgen Smidstrups glade pen og et enkelt, mere melankolsk, fra kulturskribent Erik Jensen fra Politiken.

mad, der får folk til at tale sammen

“Mad, der får folk til at tale sammen. Camillos Køkken“. Vores debut på kogebogsmarked, en bog du (til vores urimeligt store glæde) finder i mange, gode danske hjem.

En bog om alt det magiske, der sker, når vi samles omkring et bord med veltillavet mad. Om, at hvis vi gør os umage, påvirker det os, det påvirker det vi taler om, det vi spørger til, og den måde vi svarer på. Bogen er proppet med opskrifter på retter, der med garanti får os til at tale sammen. Om liv, nogle gange om død, om kærlighed, om arbejde, om planer, om drømme, om nærvær, om længsler, om det der kan være svært – og lidt om mad.

Skrevet og udviklet af Jørgen Smidstrup, designet og illustreret af Helle Marietta, fotograferet af Malthe Ivarsson og Jørgen Smidstrup. 145 opskrifter, 175 fotos, 352 sider.

Bestil

Bestil bøgerne direkte hos os – camillo@camillos.dk – så sender vi dem derhen hvor du ønsker (DK). En bog koster kr. 50 i forsendelse, to bøger koster kun kr. 60 at sende. Betal via mobilepay 680803 (lower east).

Læs meget mere om kogebøgerne fra Camillos Køkken herunder.