søg
Vores blog
Vores blog
Følg livet i Camillos Køkken; nyheder, events, aktiviteter, eksperimenter, rejser og læs klummer

Blogpost 17.05.2024

Camillo på husbåden

Efter at vi i årevis har poppet op med middage i Berlin, København, Tversted, Kolding, Aalborg, Aarhus, Bogota, Bern, Thorsager, Verona og hvad ved vi – var tiden endelig inde til at dukke op på en husbåd.

Og så i Sydhavnen i København. Her har vores gode ven Kasper købt den smukkeste husbåd, man kan forestille sig – og vi har fået lov til at lave middage på båden.

Den første i rækken skete på den fine dag 4. maj 2024. Her dukkede 30 gæster op til middag på en vidunderlig og smuk aften. Masser af mad, masser af vin – og masser af munter tale og høje grin. Senere på aftenen påmønstrede yderligere en god stak gæster båden til ‘boat warming’.

Camillo, Marietta & besætning siger tusind tak for en ualmindelig dejlig aften.

Vi gør det igen – datoer er endnu ikke fastlagt – skriv til camillo@camillos.dk hvis du gerne vil på invitationslisten.

onboat-web2
Den smukke husbåd – set fra kabyssen
CAMILLO-on-boat-cut-web
onboat-web1
Camillo præsenterer aftenens menu på agterdækket
onboat-web5
Camillo-holdet; Marietta, Inga & Camillo – og Emil præsenterer vinen.
onboat-web4
30 søde gæster til Camillo-middag på husbåden 4. maj 2024
onboat-web3
Aftenen går sin gang