Blogpost 03.08.2026
De fedeste duetter. Talk & middag. Jensen & Camillos
CAMILLOS SALONER: MUSIKHISTORIENS FEDESTE DUETTER. TALK & MIDDAG. LØRDAG 8. AUGUST KL. 18:00.
Vores kære og kloge ven af huset, kultur- og musikjournalist Erik Jensen fra Politiken, dukker op hos Camillos Køkken på Lykkegaard i Tversted denne skønne august-lørdag og præsenterer de 12 fedeste duetter fra musikkens verden.
Duetter er at synge sammen, musikkens mest kærlige form og sprog. Derfor rører de os så meget, forfører os og leger med vores følelser – og derfor har vi brug for at lytte til duetterne gennem alle tider.
Glæd dig til en salonaften i Camillos Køkken med Erik Jensen, der er en fantastisk fortæller; levende, engageret og med en enorm viden.
Vi serverer en lækker sommermiddag undervejs – med en menu, der selvfølgelig leger med temaet duetter.
Erik har gæstet Camillos Køkken mange gange i Tversted – senest i 2025 med en forrygende salon om sanger og sangskriver Sebastian. Efterfølgende sendte Erik Jensen og People’s Press med stor succes bogen “Sebastian – I aften vil jeg lede efter sange“ på gaden.
Kom og vær med – reserver din plads ved langbordet på camillo@camillos.dk eller tlf. 40636899
Arrangementet koster kr. 500 pr person for talk og middag – skønne vine, kolde øl og lystige sodavand købes i baren.