Man må aldrig sjuske med pastaretter! Sådan er det bare! Pasta er mad for guder. Og guder skal behandles med den yderste respekt.

Bare lige for at slå det fast: Pasta er fælles­navnet for spaghetti, tagliatelle, penne, fettuccine, linguine, ravioli, lasagne, pappardelle, maccheroni og hvad du nu ellers kan finde af poser med tørret, fabriksproduceret pasta, eller frisk pasta, som du enten køber eller som former selv af din hjemmelavede pastadej.

Til en hovedret beregner man cirka 100 g pasta per person, til en mellemret, en ‘primo’, som den oprindelig optræder på det italienske spisekort, lidt mindre, 75-80 g.

I krisetider, såsom pandemier, skilsmisser, uretfærdige fodboldnederlag og uforskyldte tømmermænd gælder en anden international regel; “until further notice the portion size of pasta for one person has been changed from 100 grams per person to the entire pack“.

I Italien bliver pastaen aldrig smidt i koge­vandet, før gæsterne er ankommet eller familien er samlet. Mama har gryden stående klar på blusset med spilkogende, saltet vand, Papa står på lur ved vinduet og når han får øje på middagsgæsterne, gjalder han mod køkkenet: “Butta la pasta. Butta la pasta!”, og straks smider mor pastaen i det kogende vand. Sådan er det også bare!

Bare lige for at være på den sikre side igen, så lad os lige se på, hvordan man koger ­pasta. Det er jo molto importante, at pastaen er kogt perfekt, da det nu engang er hovedingrediensen i dine pastaretter – og de pastaopskrifter, du bl.a. finder i vores kogebøger “Mad, der får folk til at tale sammen“, “Spis & Strik“ og “Camillos fornemmelse for sommer“ (og her på vores hjemmeside).

Kog pastaen i en stor gryde med masser af vand. Du skal bruge en ‘pastagaffel’ eller en stor træske og et stort dørslag. Når vandet koger, tilsætter du et par spsk groft salt (tommefingerregel siger 10 g salt per liter vand). Hæld pastaen i, rør rundt, så pastaen er dækket af vandet, og ikke noget med at knække spaghetti eller maccheroni. Kog altid uden låg, og sørg for at vandet ikke kommer ud af kog. Rør rundt jævnligt, så pastaen ikke klistrer sammen eller sætter sig på bunden. Efter et par minutter tjekker du, om der er salt nok i vandet ved at fiske en pasta op og bide i den.

Kogetid? Hvad står der på pakken? Følg det, men vær opmærksom på, at det kun er vejledende. Pastaen er færdigkogt, når den er ‘al dente’. Det vil sige, at der lidt bid i den. Det finder du kun ud af ved at ‘bide dig frem’. Øv dig i at ramme lige dér. Det lønner sig. Når pastaen er færdigkogt, hælder du den straks over i et dørslag (ved flere opskrifter anbefaler jeg, at du gemmer 1-2 dl af pastavandet til saucen – det er nemlig utroligt velegnet til at lige at ‘give det sidste’ til saucen pga stivelsen i vandet). Ryst vandet af pastaen og tilsæt en klat smør og ryst rundt igen. Vend straks pastaen i gryden, på panden eller i skålen med din allerede færdiglavede italienske sauce, en sugo.

Man kan købe rigtig fine kvaliteter af fabriks­lavet, tørret pasta. Gå efter de gode og lidt ­dyrere mærker (fx De Cecco, Voiello, Di Martino og Martelli), her holder pastaen sit bid længe efter kogningen, har en god struktur og en fin smag. Du finder selvfølgelig også i Camillos Køkken opskrifter på hjemme­lavet pasta, meget nemt at lave – og genial til en gang fettuccine, tagliatelle eller pappardelle. Træn dig selv i at lave pastaretter, hvor du kun bruger ganske få ingredienser. Sådan gør italienerne – og de er temli’ gode til det!

Skulle der være nogle i din omgangskreds, der rynker på næsen af pasta og ikke værdsætter den vidunderlige verden af pastatyper og -retter, så har du flere gode muligheder; du kan tage den lidt brutale (men stadig forståelige) udgave at skifte omgangskredsen ud, eller lave en guddommelig (og overbevisende) tallerken spaghetti agio olio eller en af de andre opskrifter herunder – eller du kan minde dem om smukke og dejlige Sophie Lorens udødelige ‘klassificering’ af sig selv; “Everything you see I owe to spaghetti“.

Bearbejdet essay fra ‘Mad, der får folk til at tale sammen. Camillos Køkken’.