Vi har sat gang i en kampagne for at hente lidt penge ind på forhånd til produktionen af vores nye kogebog “Camillos Grønne Køkken – en lystig vegetarisk kogebog“ og for at udbrede kendskabet til bogen, der er til dig, der ønsker mere grønt på bordet.
Det hedder en crowdfunding – den har vi i samarbejde med Coop lagt op på deres platform Coop Crowdfunding.
Her kan du gå ind og støtte vores projekt hvis du har lyst – og meget gerne nu, kampagnen løber kun frem til og med 30. juni.
Du støtter ved at købe ‘rewards’ – det kan være kogebogen til en speciel kampagnepris, flere kogebøger, en Camillo-mulepose, en plads til en middag på en husbåd, du kan få Camillos Køkken hjem til dig til en middag for 8 personer, være med til en ‘talk’ om det grønne bord over et glas vin og meget mere – alle disse rewards finder du på Coops Crowdfunding-site.
Skulle vi mod forventning ikke nå i mål med vores kampagne – min. kr. 35.000 – får du naturligvis dine penge retur.
find kampagnen her

om bogen
Kogebogen “Camillos Grønne Køkken“ er til dig, der har lyst til at eksperimentere og jonglere med masser af grøntsager i køkkenet. Til dig, der, udover at vil have mere grønt på spisebordet, også vil være med til at løfte i flok og gøre en indsats for klimaet, din sundhed og dit velvære.
Kogebogen er til dig, der elsker god mad, og til dig, der gerne vil blive bedre til at lave den. Til dig, der måske lige har brug for et lille, kærligt skub og en håndsrækning i køkkenet til at få mere alsidigt grønt på bordet.
Vi byder på mere end 80 opskrifter med masser af grøntsager, frugt, urter, pasta, ris, korn, mel, bønner, krydderier, nødder, kerner, oste og meget mere. Samt en række historier om råvarer, sæsoner, passioner og om, at mad er fuld af kærlighed og historier. Du finder masser af retter med skønne grøntsager, smukke salater, lækre snacks, tærter, gratin, pastaretter, risotto, curry, supper, pizza, brød, kager, smukke drinks – og selvfølgelig en tiramisu med et tvist.
Bogen er en invitation, ikke en kampplads eller et manifest. Det er god mad, der laves fra bunden. Det er holdninger og lækkerier, tips og tricks, inspiration og masser af lokkende billeder. Alle retter er testet og testet, serveret, nydt – og fotograferet under muntre, intense og kreative stunder.



Vi er i fuld gang med vores nye kogebog “Camillos Grønne Køkken – en lystig vegetarisk kogebog“. Vi satser hårdt på en udgivelse i starten af juli 2025.
en kogebog til alle, der har lyst til at spise mere grønt
Kogebogen “Camillos Grønne Køkken“ er til dig, der har lyst til at eksperimentere og jonglere med masser af grøntsager i køkkenet. Til dig, der, udover at vil have mere grønt på spisebordet, også vil være med til at løfte i flok og gøre en indsats for klimaet, din sundhed og dit velvære.
Kogebogen er til dig, der elsker god mad, og til dig, der gerne vil blive bedre til at lave den. Til dig, der måske lige har brug for et lille, kærligt skub og en håndsrækning i køkkenet til at få mere alsidigt grønt på bordet. På en magisk mandag, en tålelig tirsdag, en underlig onsdag, en tovli’ torsdag, en festlig fredag, en lystig lørdag og en samlende søndag.

mere end 80 grønne opskrifter
I bogen byder vi på mere end 80 opskrifter med masser af grøntsager, frugt, urter, pasta, ris, korn, mel, bønner, krydderier, nødder, kerner, oste og meget mere. Samt en række essays og historier om råvarer, sæsoner, passioner og om, at mad er fuld af kærlighed og historier. Du finder masser af retter med skønne grøntsager, smukke salater, lækre snacks, tærter, gratin, pastaretter, risotto, curry, supper, pizza, brød, kager, smukke drinks – og selvfølgelig en tiramisu med et tvist.
hvorfor en grøn kogebog?
Der skal grønt på bordet, mere af det.
Du bestemmer helt selv hvor meget og hvor ofte. Vi dikterer ikke – ønsker heller ikke at gøre det. Vi tror på, at kraften og styrken til at ændre noget kommer indefra. Men vi tror også på, at inspirationen kommer udefra. Blandt andet fra vores ny kogebog, der emmer, syder, braser, simrer, dufter – og byder på skønne opskrifter på lækre, velsmagende, grønne retter.
Bogen er en invitation, ikke en kampplads eller et manifest. Det er god mad, der laves fra bunden. Det er holdninger og lækkerier, tips og tricks, inspiration og masser af lokkende billeder. Alle retter er testet og testet, serveret, nydt – og fotograferet under muntre, intense og kreative stunder.

hvorfor crowdfunding? Hvad har vi brug for støtte til?
Vi har brug for din støtte til at finansiere trykningen af bogen. Vi har lagt alt vores hjerteblod, alle vores talenter og ufattelige mængder af timer i at udvikle opskrifter, teste retterne, teste igen, skrive historier og essays, designe og illustrere bogen – og så kreere alle retterne igen, så vi i samarbejde med Malthe Ivarsson – vores trofaste væbner med kameraet – har fået skabt de skønneste billeder af retterne og bespist naboer, familie og venner undervejs. Nu mangler vi den endelige færdiggørelse af bogen og så at få bogen i tryk.
Ved at bestille bogen allerede nu – eller købe en eller flere af vores andre rewards, kan du hjælpe os med at skaffe penge til trykning af bogen.

vil du være med?
Vi håber du vil støtte os på vores færd – vi har defineret en række, forhåbentlig fristende, rewards, som du kan gå på opdagelse i. Du kan fx købe bogen til en speciel crowdfunding-pris, du kan sammen med venner eller familie købe en stak bøger til fælles glæde, du kan komme med til talk & snack eller til en middag på den smukkeste husbåd i København – eller endda få Camillos Køkken hjem til dig til en middag med venner eller familie.
støt vores crowdfunding
Du kan støtte os og se crowdfunding-kampagnen hos Coop – her er der også et overblik over alle rewards.
Link til coop crowdfunding
Skriv endelig til os, hvis du har spørgsmål og gode idéer!
camillo@camillos.dk