søg

Ny klumme om skønne malfatti – endnu en gave fra det italienske spisekammer – og med 10 fromme ønsker til 2026 fra Camillos Køkken.



Klummen starter sådan her: “Et nyt år er i gang. Nu er det den tid på året, hvor man lige tjekker op på sit liv. Finder ud af, om alt er som det skal være – og ser på ting og sager, man gerne vil ændre. Skrue op eller ned for. I Camillos Køkken betyder det blandt andet, at måltidet – det gode, nærende og samlende – prioriteres, helt uden undskyldninger. Og det starter med en omgang malfatti.

malfatti-fra-pov-780px
Fra POV International

Egentlig er jeg ikke så meget til nytårsforsætter, hvid januar, beslutte sig for at gå flere skridt og den slags. Men alligevel er jeg gået en del gange rundt om blokken, og kommet frem til 10 ønsker for det nye år. Ønsker, der kredser omkring mad og måltidet. Små og større ønsker. Og et meget stort.

I denne (mad)klumme retter jeg blikket imod noget af det, som jeg kan gøre og ændre og ønsker mig for 2026. Måske kan det inspirere dig til at gøre enten det samme, noget lignende eller noget, der er endnu bedre?”



IMG_5113beb-780px
Plads til venner. Foto Jørgen Smidstrup

Et af ønskerne handler om at finde nye måder at mødes på, nye formater til at nyde et måltid sammen. Fx “Hvis den traditionelle måde at være sammen på er kedelig, afskrækkende eller er stivnet i sin form, så find på nye måder og formater. Gå fx ned på den lokale restaurant – eller hen på den gode italienske, du holder så meget af – spørg om du ikke kan booke et stort bord en gang om måneden.

Her kunne du så invitere bredt i netværket – de inviterede betaler selvfølgelig selv for deres mad og vin. Måske kan du få kokken til at være med på en special price, hvis hun til gengæld må sætte menuen sammen til jer.”

Læs resten af klummen hos POV – her finder du også opskriften på de lækre malfatti, der kommer fra vores nye kogebog “Camillos Grønne Køkken“.

Link til POV

2025 var et sjovt, travlt og godt år i Camillos Køkken.

Vi skabte en ny, grøn kogebog, åbnede en ny sommerrestaurant i Tversted, afholdte middage på en husbåd i København, middage i vores Camillo’s Kitchen Lab i Berlin, Sankthans-aften i Aalborg, fødselsdage, talks og saloner i Tversted, Købehavn og Berlin. Lavede jazz-gryder i efterårsferien.

Skrev en masse klummer om mad og måltidet i POV International. Afholdte den første middage i en række middage, der fortsætter i 2026, sammen med Transformer.Build. Gennemførte en succesrig crowd-funding omkring “Camillos Grønne Køkken“ hos COOP – og solgte, pakkede og sendte de første, mange kogebøger.

Vi skabte næsten 100 opskrifter til vores nye kogebog, Malthe Ivarsson fotograferede dem alle – på Skansehage i KBH og i vores lab i Berlin.

Masser af gæster har smagt på sagerne fra vores køkken – venner og bekendte har hjulpet, støttet, spist og drukket den gode vin.

Nu går vi i gang med 2026 – og satser på meget, meget mere – og på at sælge en masse af “Camillos Grønne Køkken – en lystig vegetarisk kogebog“.

Fotos herunder af Malthe Ivarsson og Camillos Køkken.

2025-i-billeder-1
2025-i-billeder-2
2025-i-billeder-3
2025-i-billeder-4
2025-i-billeder-5
2025-i-billeder-6
2025-i-billeder-8
2025-i-billeder-9
2025-i-billeder-10
2025-i-billeder-11
2025-i-billeder-12
2025-i-billeder-13
2025-i-billeder-14
2025-i-billeder-15
2025-i-billeder-16
2025-i-billeder-18
2025-i-billeder-17
2025-i-billeder-7
2025-i-billeder-19
2025-i-billeder-31
2025-i-billeder-22
2025-i-billeder-23
2025-i-billeder-27
2025-i-billeder-28
2025-i-billeder-29
2025-i-billeder-30

Ny Camillo-klumme i det fine medie POV International – i den finder du en dejlig opskrift med en kartoffelmos med smør og estragon, med auberginer, der både bliver bagt og stegt – og så løg, der bliver forkælet med tid, varme og extra jomfruolivenolie.

camillos-forkaeldeloeg-pov780
Fra POV International

I klummen beretter jeg også om arbejdet med vores næste kogebog, der snart kommer på markedet. “Camillos Grønne Køkken“ kommer den til at hedde – en bog fyldt med lystige, vegetariske retter.

20250309_CamillosGronneSnapshots_PhotosMaltheIvarsson_0756-camillos
Foto-shoot med forkælede løg. Foto Malthe Ivarsson

Fra klummen: “Det fyger rundt om ørerne med grønne sager, urter og grønne tanker for tiden i Camillos Køkken.

Mit køkken er netop nu fyldt med linser og bønner, med pasta, ris, korn og majsgryn, med oste, mejeriprodukter og æg, mel og gær, med krydderier, olie og eddike – og med urter og grøntsager.
Alle disse råvarer og tanker bliver omsat til salater, tærter, pastaretter, pizzaer, curry, ovnretter, supper, brød, kager, desserter, snacks, drinks, til helt enkle og nogle få gange til lidt mere komplekse sager.

Jeg står på hovedet i grønne råvarer, jeg er nemlig i gang med at skrive en kogebog med udelukkende vegetariske retter.

Min grønne vinkel handler ikke om at undvære, men om at udvide og variere, om farver og masser af smag. Om at finde skønne alternativer til noget af det, vi ønsker at lægge bag os eller i hvert fald lidt til side. Jeg er allermest optaget af, at vi skal have det godt og lystigt.

Maden i mit køkken er udelukkende, ene og alene skabt til at glæde, til at få smilet frem og til at tænde lyset i øjnene. Mit køkken er ikke en kampscene, der kommer ikke et manifest ud derfra – lige nu og her kommer der masser af grøn mad, der skal samle os omkring bordet og få os til at tale sammen.”

Læs meget mere hos POV, hvor du også finder opskriften. God fornøjelse!

20250309_CamillosGronneSnapshots_PhotosMaltheIvarsson_0743-camillos
Løg i proces. Foto Malthe Ivarsson