Så er det sommer…
Så er det sommer for alvor… Camillos Sommerkøkken på Tversted Skole danser derudaf – i denne uge åbent for frokost fredag, lørdag og søndag – og middage fredag og søndag.
Book et bord, eller kom forbi. camillo@camillos.dk – tel 40636899

Camillos Køkken indtager igen i 2022 Tversted Skole med højt humør, middage, salonaftener, frokoster, pop-up-events, udvalgte købmandsvarer, et godt glas vin og meget mere.
Maden i Camillos Sommerkøkken er et mix af dansk sommer, italiensk varme og fransk charme – krydret med smag, farver og inspiration fra den store øvrige verden. Vi vil skabe lækre, smukke og kreative retter, der inspirerer til gode samtaler om måltidet og om livet.
Med godt værtskab og gode råvarer skaber Camillos Køkken middage, events og madoplevelser i Danmark og i udlandet. Bag potter og pander står Jørgen Smidstrup og Helle Marietta – der behændigt jonglerer med mad, grafisk design og kreative projekter i København, Tversted og Berlin.

CAMILLOS SOMMERMIDDAGE
HVER ONSDAG & FREDAG KL. 19.00 HELE SOMMEREN
Skøn og afslappet sommermenu med 4 serveringer. Menuen skifter hver uge med masser grønt, fisk, kød og søde desserter. Pris: 350,- kr. pr person. Børn under 12 år halv pris. Skønne vine, gode øl, lystige sodavand og klirrende drinks på kortet.
BORDBESTILLING NØDVENDIG: tlf. 40636899 eller camillo@camillos.dk
CAMILLOS SØNDAGSMIDDAGE
HVER SØNDAG KL. 19.00 HELE SOMMEREN
Hyggelig og uhøjtidelig søndagsmiddag med 3 sommerretter. Ny menu hver søndag. Pris: 320,- kr. pr. person. Børn under 12 år halv pris. Også her skønne vine, gode øl, lystige sodavand og klirrende drinks på kortet.
BORDBESTILLING NØDVENDIG: tlf. 40636899 eller camillo@camillos.dk
FROKOST
TORSDAG-SØNDAG KL. 12.30-14.30 HELE SOMMEREN
Vi byder på hyggelig frokost med skiftende menukort, alt efter råvarer og godt humør. Her kan du for eksempel finde paté de campagne, dagens fisk, frittata, hummus de luxe, kartoffelmad og altid friskbagt brød.
BESTIL GERNE BORD på tlf. 40636899 eller camillo@camillos.dk
ET GODT GLAS VIN, EN DRINK – KAFFE OG KAGE
ONSDAG-SØNDAG KL. 12-18 HELE SOMMEREN
Altid et rigtig godt glas vin, en lille snack, en spritz, en vermouth, kolde øl og sodavand, kaffe og dagens kage.
UDVALGTE VARER I SALONEN – I VORES SPISESALON SÆLGER VI OGSÅ
Vores kogebøger, udvalgte købmandsvarer (olivenolie, kaffe, risottoris, pasta, islandsk salt, gourmetfisk på dåse, m.m.), kopper, dejfade, yoghurtskåle og saltkar, foldekasser i plast i et væld af farver, skitsebøger og tegneblokke til kreative stunder, fine håndklæder og smukke strandtasker til en tur på stranden. Vi har også masser af god vin, gin, vermouth og grappa, gavekort, plakater og postkort samt flotte kunsttryk. SÅ KOM FORBI, HVIS DU STÅR OG MANGLER EN GAVE. Vi pakker gerne ind.
POP-UP & EVENTS
De fleste lørdage henover sommeren popper vi op med enten Camillos Salon-aftener, koncertmiddage, vinsmagninger, gæstekokke eller madkurser. Følg med på vores hjemmeside og facebook. Måske laver vi mad til din familiefest eller til dit firma-sommermøde… Se også kalenderen.
Alt dette foregår i vores spisesalon under uret på Tversted Skole.
VI GLÆDER OS TIL AT SE JER!
