Camillo?

Ofte vækker det undren. Navnet. Camillos Køkken. Hvem er han? Camillo? Er det dig, og er du egentlig italiener? Svarene er ganske enkle, det starter i Holstebro, Vestjylland.

#

“Min bedstefar hed Camillo. Det var egentlig ‘kun’ til mellem­navn, at han hed ­Camillo. Niels hed han. Niels Camillo Ager Smidstrup. Som barn syntes jeg, det der ­Camillo lød ­meget, meget eksotisk. Som ­noget, der måske kom helt nede fra Sydeuropa… Sandsynligvis var det hans mor, der sneg det italienskklingende navn ­Camillo ind. Moderen, min oldemor, hed Camilla – lille Niels var den yngste i en søskende­flok på fire. Han blev født i Holstebro, levede i Nordjylland.

#

Han elskede mad, bedstefar. Jeg husker stadig med lige dele gru og fascina­tion, hvordan bedste­mor Marie til frokostbordet bar et fad med syltede grisetæer ind foran ham. Hvordan han lyste op, øsede sennep på og spiste med stort velbehag og store lyde med syltede rødbeder og groft rugbrød til. Den tykke mand. Lille og tynd sad jeg over for ham, kunne ikke løsrive mig. Jeg blev også forkælet af bedstemor, tynde skiver franskbrød med smør og det farin­sukker, der kunne hænge ved smørret.

#

Bedstefar var købmand, overlod købmandsbutikken i Nordjylland til mine forældre, og pensionerede sig med egen iskiosk. Han har været død i mange år nu, tiden er kommet til, at jeg over­tager navnet ­Camillo. Mine forældre må have glemt at liste det ind som et lille eventyr­mellemnavn på min dåbs­attest. Jeg tror, det ville gøre min bedste­far stolt at vide, at Camillo er mit alter ego, når jeg går i køkkenet – at jeg ­udgiver en bog om mad, min mad, Camillos Køkken. Selv om han ­sikkert ville rynke på næsen over meget af den mad, der er præsenteret her i bogen. Der er sket meget på den danske madscene, siden bedstefar forlod spisebordet i midten af halvfjerdserne.”

Fra kogebogen “Mad, der får folk til at tale sammen. Camillos Køkken“ af Jørgen Smidstrup.

Comments are closed.