Camillos Søndagssalon #8

Søndagssalon #8: Naturlige vine. Vi får besøg af Emil fra Olander Vin.

Hver søndag aften hele sommeren byder vi på Camillos Søndagssalon i Camillos Sommerkøkken på Tversted Skole.

Med søndagsmiddag og oplæg, talks, korte præsentationer fra en række af kloge, søde, spændende og livserfarne mennesker. Snacks, spørgsmål, afbrydelser og vin undervejs – og derefter to-retters sommermenu.

Denne aften får vi en ‘venlig’ introduktion til naturvine af én, der har sat sig ind i sagerne – og har gjort sin passion til sin levevej.

Søndagssalonen starter kl 19.00, vi åbner dørene kl. 18.30 og har plads til 25 personer. Pris: 245,- kr. pr person for maden – et smagesæt af vine fra Olander Vin kr. 90. Yderligere vin, øl og sodavand kan købes i baren.

Vi glæder os meget til denne aften! Emil er en god ven af huset – og han har allerede med held plantet en del af sine dejlige vine på vinkortet i Camillos Sommerkøkken.

Et lille udvalg af naturvinene i Camillos Køkken

Olander Vin er et aarhusiansk vinimportfirma, der tilbyder et håndplukket udvalg af naturvin, cider og pét nat fra forskellige dele af Europa. Emil arbejder udelukkende med vine fra mindre producenter, der dyrker jorden efter økologiske eller biodynamiske principper, og som manipulerer så lidt som overhovedet muligt med vinen i kælderen. Vinene er levende. De er rå og upolerede. Og det er lige præcis det, der giver dem deres charme.

TILMELDING PÅ tlf. 40636899 eller camillo@camilloskitchen.com

Camillos Søndagssalon #7 – aftenens vært og gæst var Peder Baltzer Nielsen
Camillos Søndagssalon #3 – aftenens vært og gæst var Elsebeth Gerner Nielsen
Camillos Sommerkøkken på Tversted Skole


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *