Chokoladefryd

Camillo’s Stay Home & Stay Healthy Service. I dag kan du lave en stor plade chokoladefryd – med nødder, mandler og marshmallows. Sorry to say, men jeg tror naboen vil elske et stykke… I denne svære tid, deler vi en række gode, nemme, lækre, livgivende, trøstende opskrifter fra Camillos verden – til glæde og til inspiration.

Chokoladebrud fra Camillos Køkken. Foto Malthe Ivarsson

#

Chokoladebrud med mandler, nødder & marshmallows

Lav dit helt eget chokoladebrud, bittert, sødt, salt og med en overraskende svampet konsistens på grund af de bløde marshmallows. Chokoladebruddet er meget nemt at lave – og skønt som afslutning på en god middag, meget gerne sammen med en kaffe og en avec. Jo bedre chokolade du bruger, jo bedre bliver dit chokoladebrud.

Opskrift fra ‘Mad, der får folk til at tale sammen. Camillos Køkken’.

#

En god stor plade
Mørk chokolade (mindst 70% kakao), 500 g
Mandler, 75 g
Hasselnødder, 75 g
Marshmallows, 150 g
Flagesalt, 1 tsk

Hak mandlerne meget groft og rist dem kort på en tør pande. Tag dem af varmen og vend dem med salt. Rist derefter hasselnødderne på panden. Skær marshmallows i mindre stykker.

Hak chokoladen groft og smelt det i vandbad (se tips), rør rundt, mens det smelter. Tag halvdelen af mandlerne, nødderne og marshmallows og vend dem godt sammen med den smeltede chokolade.

Beklæd en bageplade med et stykke bagepapir. Fordel chokolademassen i et jævnt lag ud over bagepladen, strø resten af mandlerne, nødderne og marshmallows ud over til sidst.

Lad chokoladen stivne i køleskab 2-3 timer, før du skal bruge den. Skær eller bryd chokoladen i passende stykker – læg dem på et smukt fad og server.

Tips
I visse butikker kan du finde små, fine marshmallows – lige til at bruge. Prøv også med saltede pistacier i stedet for mandler eller nødder.

Vandbad? Du stiller en lille glasskål i en lidt større gryde med lidt kogende vand i, og smelter forsigtigt chokoladen heri under omrøring.

Husk at du kan give kogebogen ‘Mad, der får folk til at tale sammen. Camillos Køkken’ til én du holder af. Vi har forlænget vores påske-tilbud: Så lige nu (til og med 27. april 2020) sender vi bogen lige derhen, hvor du ønsker. Vi betaler portoen, du betaler bogen, kr. 350. Skriv til camillo@camilloskitchen.com

Læs mere om kogebogen på linket her.



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *