Pizzalykke

Camillo’s Stay Home & Stay Healthy Service. Pizza-lykke i Camillos Køkken. i går lavede vi fire forskellige pizzaer, alle meget vellykkede. Prøv dem – og giv en til naboen også. I denne svære tid, deler vi en række gode, nemme, lækre, livgivende, trøstende opskrifter fra Camillos verden – til glæde og til inspiration.

Pizza med grønne asparges og tomater. Foto Jørgen Smidstrup

I går aftes kom der fire forskellige pizzaer på bordet i Camillos corona-test-og-bliv-hjemme-køkken.

  • Kartoffelpizza med blå congo-kartofler, mozzarella og rosmarin.
  • Rødbedepizza med timian og gedeost.
  • Pizza med grønne asparges, tomat og mozzarella.
  • The Sicilian Pizza med aubergine, chili, pinjekerner og mozzarella.

Der var lykke omkring bordet – du ved, den der stille lykke, hvor man bare er, bare spiser, bare nyder, tænker over hvor enkelt livet også kan være. Snakken går, nemt og lystigt. Og hvor tanken ‘hvad har vi dog gjort, at vi fortjener dette’, en enkelt gang eller to blafrer gennem rummet, og stille forsvinder igen.

Vi glæder os til at kunne være mange sammen igen omkring spisebordet – og glæder os til at servere disse og mange andre gode pizzaer i Camillos Køkken. Prøv dem, find din favorit eller fire…

Spændt venten. Foto Jørgen Smidstrup
The Sicilian Pizza – før bagning. Foto Jørgen Smidstrup

Opskrifterne på de fleste pizzaer findes allerede her på bloggen:

  • Rødbedepizzaen er en variation af kartoffelpizza; erstat kartoffel med rødbede, rosmarin med timian og mozzarella med gedeost.
  • Pizza med grønne asparges og tomater, her smører du et tyndt lag cremefraiche eller mascarpone udover pizzabunden, deler de grønne asparges på langs, breder dem ud over pizzaen, lægger små tomater rundt omkring, fordeler en mozzarella udover, drysser med salt og peber, stænker med olivenolie – og smækker i en varm ovn.
The Sicilian Pizza – før bagning. Foto Jørgen Smidstrup
Kartoffelpizza med blå congo-kartofler. Foto Jørgen Smidstrup
Rødbedepizza med gedeost og timian. Foto Jørgen Smidstrup
Pizza med grønne asparges og tomater. Foto Jørgen Smidstrup
Jagten på det sidste stykke. Foto Jørgen Smidstrup


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *