Jensen & Larsen

Lørdag 6/7 kl. 19:00 i Camillos Sommerkøkken på Tversted Skole.

– Foredrag af kulturjournalist Erik Jensen om Kim Larsen – og dinner, vin og øl, snak, masser af succes og det, der hører til.

En aften, hvor vi får besøg af den rutinerede kulturjournalist, musikanmelder og korrespondent for Politiken; Erik Jensen – og hvor Camillos Sommerkøkken yder det bedste til dig og dine venner.

Erik Jensen i trygge omgivelser i Camillos Køkken.

Erik Jensen har netop færdiggjort bogen “Kim Larsen – Sange fra et liv“, der udkommer på Gyldendal til september. Med udgangspunkt i bogen fortæller Jensen denne aften om Larsen, om hans sange, anekdoter fra et levet liv, måske får vi også hørt vores melodi? Og forhåbentlig også brudstykker fra den helt nye bog? Camillos Sommerkøkken serverer undervejs en lækker dinner sikkert af den fineste slags.

Vi starter kl. 19 på Tversted Skole. Baren er propfyldt med skønne vine og kolde bajere. Køkkenet syder… Vi håber at se dig til denne specielle aften med fuglesang og bægerklang.

Mad og foredrag koster kr 250.

Tilmelding nødvendig, først til mølle (camillo@camilloskitchen.com eller tel 40636899)



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *