Hvem er Camillo?
The true story!
Camillo er mit alias som kok – jeg er Jørgen Smidstrup. Til daglig arbejder jeg som kommunikationsdesigner i Lower East, som jeg driver sammen med min partner Helle Marietta. Når solen går ned, sætter jeg en gryde på komfuret og åbner op for Camillos Køkken (som vi sjovt nok også driver sammen, Marietta og mig) – for en verden af mad, vin og masser af smag.
Camillo is my alias as chef – I’m Jørgen Smidstrup. Normally I work as a communication designer in Lower East, a company I run together with my partner, Helle Marietta. When the sun goes down, I put a pan on the stove, and open up to the tasty univers of food and wine in Camillo’s Kitchen.
Jeg elsker mad! Og jeg elsker at lave mad! Jeg elsker, hvad god, ærlig og kærlig mad kan gøre ved mennesker. At det kan give næring til både den fysiske og åndelige maskine, der skal have noget ordentligt brændstof for at kunne præstere i vores mangfoldige og udfordrende verden. Så vi alle kan stå godt på vores ben og være med til at udvikle vores samfund, vores relationer og forme vores fremtid.
I love food! And I love to cook! I love the things good and honest food do to us. How it can feed us and nurture our physical and mental machine, which needs fuel to be able to perform in our multiple and challenging world. So we can manage to develop our society, our relations and to shape our future.
Hvorfor Camillo?
Min bedstefar hed Camillo. Det var egentlig ‘kun’ til mellemnavn, at han hed Camillo. Niels hed han. Niels Camillo Ager Smidstrup. Som barn syntes jeg, det der Camillo lød meget, meget eksotisk. Som noget, der måske kom helt nede fra Sydeuropa… Sandsynligvis var det hans mor, der sneg det italienskklingende navn Camillo ind. Moderen, min oldemor, hed Camilla – lille Niels var den yngste i en søskende-flok på fire. Han blev født i Holstebro, levede i Nordjylland.
Han elskede mad, bedstefar. Jeg husker stadig med lige dele gru og fascination, hvordan bedstemor Marie til frokostbordet bar et fad med syltede grisetæer ind foran ham. Hvordan han lyste op, øsede sennep på og spiste med stort velbehag og store lyde med syltede rødbeder og groft rugbrød til. Den tykke mand. Lille og tynd sad jeg over for ham, kunne ikke løsrive mig. Jeg blev også forkælet af bedstemor, tynde skiver franskbrød med smør og det farinsukker, der kunne hænge ved smørret.
Bedstefar var købmand, overlod købmandsbutikken i Nordjylland til mine forældre, og pensionerede sig med egen iskiosk. Han har været død i mange år nu, tiden er kommet til, at jeg overtager navnet Camillo. Mine forældre må have glemt at liste det ind som et lille eventyr-mellemnavn på min dåbsattest. Jeg tror, det ville gøre min bedstefar glad at vide, at Camillo er mit alter ego, når jeg går i køkkenet – at jeg har udgivet en bog om mad, min mad, Camillos Køkken. Selv om han sikkert ville rynke på næsen over meget af den mad, der bliver præsenteret både i bogen og til vores middage rundt omkring. Der er sket meget på den danske madscene, siden bedstefar forlod spisebordet i midten af halvfjerdserne.