You will never eat alone

“You will never eat alone“ – et essay fra “Mad, der får folk til at tale sammen“

Essay, skrevet af Elsebeth Gerner Nielsen, rektor, Designskolen Kolding, fra kogebogen “Mad, der får folk til at tale sammen“.

I sin analyse af måltidets sociologi gør den tyske filosof og sociolog Georg Simmel opmærksom på, at det mest egoistiske, et menneske kan foretage sig, er at spise. Når du først har puttet noget i munden, kan det ikke længere deles. Derfor er der gennem hele menneskehedens historie gjort store anstrengelser for at kompensere spisningens asociale aspekt. Disse anstrengelser i form af ritualer, regler, tabuer og værdier er samlet set det, der er med til at forvandle mad til et måltid.

Som Simmel formulerer det: “Af alt det, der er fælles for mennesker, er følgende det, de er allermest fælles om: De må spise og ­drikke […] Men eftersom dette primitivt fysio­logiske element er noget absolut almenmenneskeligt, bliver det indhold i fælles handlinger, og derved opstår måltidets sociologiske form, der […] knytter sig til hyppigt samvær og en tilvænning til et fælles­skab. Personer, der ikke har særlige fælles interesser, kan finde hinanden ved et fælles måltid”.

“Mad, der får folk til at tale sammen“, er en kogebog i mere end en forstand. Den rummer – som en kogebog skal – masser af gode opskrifter, men den er også en opskriftsbog i fællesskab og i, hvordan mad – som Simmel gør opmærksom på – kan forene mennesker på tværs af alle forskelle. Den er en ‘kogebog’ i, hvordan man designer et godt måltid. Hvordan man kan bruge maden til at skabe mening, så det bliver intuitivt nemt for den enkelte at være sammen med andre.

Utallige er de gange, hvor jeg selv har spist i Camillos Køkken. Været vidne til, og også af og til medvirkende i, lange indkøbslister, komplekse tidsplaner, kreative jagter på gode råvarer og masser af samtaler om smag og menuens sammensætning – altid med mulighed for svinkeærinder undervejs. Her handler det netop ikke kun om maden, men om at der skal være anledninger til at snakke og til, at mennesker, der aldrig har mødt hinanden – får tid til at lære hinanden at kende. Nye relationer udvikles. Nogle begynder måske at flirte lidt. Andre finder ud af, at der er grundlag for at lave forretning sammen… Nye fællesskaber og samtaler opstår.

Begge dele har vi hårdt brug for i en tid, hvor alt er til diskussion og, hvor hverken tid eller sted er fast. Selv om det aldrig har været nemmere at få kontakt til andre, synes det stadig sværere at finde sammen. Ensomhed er det største sociale og sundhedsmæssige problem i den vestlige verden, fortæller WHO igen og igen. Sund mad burde med andre ord ikke kun handle om fedt og sukker, men i lige så høj grad om, hvordan vi finder nogen at dele måltidet med.

Det har man fundet opskriften på i ­Camillos Køkken – hvad enten det befinder sig i Berlin eller Tversted, i storbyen eller på landet. Her tror man på, at besøgende og gæster har ­glæde af at spise et godt måltid sammen, nogle gange forberede det sammen, være sammen, tale sammen – og meget ofte lykkes det at udvikle den her stærke eksistentielle følelse af at være helt – analogt – til stede, på dette sted her og nu. Følelsen af at være en del af noget, som er større end en selv. Et vi. Et fællesskab.

Kogebogens mange retter er udviklet og fin­­pudset med inspiration i steder; byer, regio­ner og lande og i udveksling og samtaler med gæster, som har deltaget i middagene i Camillos Køkken. Retterne er en legemliggørelse og manifestation af den mangfoldighed af mennesker, som har fundet sammen i nye relationer og fællesskaber, takket været alle de sjove måltider, som køkkenet, har ­været værter for.

I Camillos Køkken bliver der konstant skabt nye eksempler på, hvordan maden kan bygge bro mellem mennesker. You will never eat alone!

Af Elsebeth Gerner Nielsen, Rektor, Designskolen Kolding