Launch & dinner
Invitation til bogreception i København torsdag 30. august kl. 16:30 til 18:30
Mad, der får folk til at tale sammen
Efter usandsynligt mange dejlige timer i køkkenet, efter utallige skønne middage med masser af gæster – og efter flere års skriverier, 145 opskrifter, 175 fotografier, 352 sider senere – udkommer “Mad, der får folk til at tale sammen. Camillos Køkken“ nu på Strandberg Publishing.
Skrevet og udviklet af Jørgen Smidstrup, designet og illustreret af Helle Marietta, fotograferet af Malthe Ivarsson og Jørgen Smidstrup, trykt hos Specialtrykkeriet Arco.
“En bog om alt det magiske, der sker, når vi samles omkring et bord med veltillavet mad. Om, at hvis vi gør os umage, påvirker det os, det påvirker det vi taler om, det vi spørger til, og den måde vi svarer på. Bogen er proppet med opskrifter på retter, der med garanti får os til at tale sammen. Til hverdag og til fest. Med venner, familie, naboer, kærester og partnere. Om liv, nogle gange om død, om kærlighed, om arbejde, om planer, om drømme, om nærvær, om længsler, om det der kan være svært – og lidt om mad.“
Receptionen foregår under Copenhagen Cooking & Food Festival på Israels Plads, 1360 København K – i teltet hos vores venner Folkets Madhus.
Håber vi ses!
—
Folkets Madhus møder Camillos Køkken
I forlængelse af udgivelsen af ”Mad, der får folk til at tale sammen”, er Camillos Køkken og Folkets Madhus værter for en middag med afsæt i retterne fra kogebogen og Folkets Madhus’ univers.
Torsdag 30. august. Middagen starter 18:30.
4 retters menu ved langborde kr. 300,- pr. prs.
Mulighed for at købe drikkevarer til fornuftige priser.
Arrangementet afholdes under Copenhagen Cooking and Food Festival i Pagoden på Israels Plads.
Tilmelding sker på Copenhagen Cooking and Food Festivals hjemmeside. www.copenhagencooking.dk
Leave a Reply