Tapas & talk: Extra salonaften

Torsdag 16. juli har vi fået mulighed for en helt speciel salonaften i Camillos Sommerkøkken på Tversted Skole. Iværksætterne Kristian Riis og Birgit Aaby i samtale om fællesskaber og om at skabe mening i livet. Kristian er også manden bag guitaren i bandet Nephew, Birgit er stifter af firmaet Combi Service, og er herudover kendt for sin deltagelse i tv-programmet Løvens Hule, og som investor i spændende start-up projekter.

Camillos Sommerkøkken byder på en række tapas, små retter, oste og friskbagt brød. Skønne vine & kolde øl købes i baren.

Kom og vær med i Camillos Salon, det starter kl. 19.30 – samtalen og den efterfølgende dialog tager cirka halvanden time, maden og vinen nydes undervejs – og vi glæder os utroligt meget.

Salonaftenen ligger i fin tråd med gårsdagens søndagssalon, hvor Generalsekretær for Folkehøjskolerne Forening i Danmark; Elsebeth Gerner Nielsen, holdt et vidunderligt, varmt og engagerende oplæg om fællesskaber.

Tilmelding asap på camillo@camilloskitchen.com eller tel 40636899.

Camillos Søndagssalon 12. juli. Oplæg om fællesskaber ved Elsebeth Gerner Nielsen


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

%d bloggers like this: