Spis asparges!

Spis masser af asparges i sæsonen, der er de sprøde og friske – og smager af en masse! Glæd dig så resten af året, til det bliver sæson igen.

Asparges på et madmarked i Firenze. Foto Jørgen Smidstrup

#

Asparges. Guldet er grønt og hvidt.

Tekst fra ‘Mad, der får folk til at tale sammen. Camillos Køkken’.

Asparges er en budbringer. Den grønne asparges fortæller jublende, at nu er det endelig forår. Den hvide fortæller, at det så absolut kan være værd at vente på det, der ikke nødvendigvis kommer let. De grønne springer lette og adrætte op af jorden. De hvide kræver omhyggeligt og hårdt arbejde fra aspargesbondens side.

Spis endelig alle de asparges du kan, i den forholdsvis korte sæson der er. Så må der vel efterhånden blive flere, der orker at dyrke de smukke og utroligt velsmagende grøntsager. Spis asparges i sæsonen, der er de friske og smager af noget – glæd dig så resten af året, til det bliver sæson igen. Den danske asparges­sæson starter i maj og slutter sidst i juni.

En asparges er en asparges! Forskellen på de hvide og de grønne ligger i dyrkningen. Hvide asparges får man ved at beskytte dem mod sollys ved at sætte jorden op i bede omkring planterne. De grønne asparges skyder direkte op over jordoverfladen og får med påvirkning fra lys og sol deres grønne farve. De grønne asparges har et større vitamin­indhold end de hvide, men begge er fulde af good stuff, bl.a er de meget vanddrivende, som betyder at de renser din lever.

De hvide skal skrælles fra 1-2 cm under hoved­et og nedefter. Brug en tyndskræller eller en kartoffelskræller. De grønne skal du bare skylle og bruge, hvis de er helt friske kan du sågar spise dem rå. Bræk altid det nederste, træede stykke af. På både grøn og hvid.

I både Berlin og i Zürich har jeg oplevet, hvordan man fejrer aspargessæsonen med manér. Restauranternes menukort strutter af gode og lækre aspargesretter, madmarkederne bugner af det hvide og grønne guld og flere steder afholdes der ligefrem Spargel-Festivaler. De tyske restauranter og caféer serverer gerne en flok store, hvide asparges med noget så uprætentiøst som brasede kartofler og en god hollandaise sauce – og da deres aspargessæson starter tidligere end vores, er der endnu en god grund til et smut til ­Berlin. Schweizerne går oftest klassisk og meget respektfuldt til tilberedning og servering af asparges. Lækre aspargesrisottoer, asparges sauce mousseline, asparges vinaigrette og så videre. Det er et studie i velsmag og elegance.

Men man kan ikke skrive om asparges uden at komme ind på det der med urinen. For cirka 40% af os er der en ‘bivirkning’ ved at spise asparges; vores urin kommer til at stinke! En lugt, man kan prøve at beskrive som ‘metallisk’, eller som ‘at have spist et medicinskab med indhold’, eller som ‘svovl-agtig’. Faktisk stopper vores handicap ikke der, vi kan også lugte, når andre har spist asparges… I 60% andre lever i lykke­lig uvidenhed. Videnskaben har forsøgt at undersøge det, men måske har det været svært at finde forskere til lige netop dette emne? Jeg faldt for år tilbage over en lille notits i en engelsk avis, som viste at en respektabel london-klub var yderst bevidst om problemet. På et skilt i klubben står der: “During the asparagus season, members are requested not to relieve themselves into the umbrella stand”.

Et mindre, dansk bryghus har en hvedeøl med asparges på repertoiret. Hvis den for ­alvor slår igennem, forudser jeg ­massive lugtgener på toiletterne på de danske værts­huse. Nok ‘old wives’ tale’, tilbage til køkkenet og forberedelserne.

#

Find et par af Camillos opskrifter med asparges her:
Grønne asparges
‘Hvide asparges fra himlen’

Hvide asparges. Foto Malthe Ivarsson


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

%d bloggers like this: