Menu

The Blog

On the blog the things that is going on in Camillo’s Kitchen. About our dinners and pop-up events, about food and travels, recipes… about food that makes us talk to each other. In a funny mix of English and Danish…

Camillos Sommerkøkken

I sommeren 2019 rykker Camillos Køkken ind på Tversted Skole i Nordjylland. Her byder vi på ugentlige fællesspisninger, pop-up-middage, fredags-vinbar, lørdagsfrokoster, sommerbutikken ‘Camillo & Marietta’ og meget mere.

The very short english version: Come by Tversted, up up north of Denmark to enjoy Camillo’s Summer Kitchen. From June 7th until mid of August.

Maden i Camillos Sommerkøkken vil være et mix af dansk sommer, italiensk varme og fransk charme – krydret med smag, farver og inspiration fra den store øvrige verden. Camillo vil gå på opdagelse hos de nordjyske producenter, for at finde friske, lækre og meget gerne økologiske råvarer.

Camillos Køkken skaber madoplevelser, events og middage i Danmark og i udlandet – og er det, man på moderne dansk vil kalde en pop-up-restaurant. Bag potter og pander står parret Helle Marietta og Jørgen Smidstrup – der til daglig jonglerer med mad, grafisk design, kommunikation og kreative projekter i Danmark og Berlin. Helle og Jørgen har i de sidste fem år nydt deres somre i Tversted, og har efterhånden en stærk tilknytning til området, Tversted Skole og folkene i byen. I år vender de så tilbage til Tversted Skole, hvor de før har disket op med Camillos Køkken.

I den lille sommerbutik ‘Camillo & Marietta’ vil du kunne finde nøje udvalgte købmandsvarer og produkter til køkken og kreative øjeblikke. Du finder også plakater, postkort og kogebogen “Mad, der får folk til at tale sammen” fra Camillos Køkken – en kogebog fyldt med historier, billeder og opskrifter, der alle hylder det fælles måltid.

Tversted Skole, der drives af Marianne Isager og Nels Gaardahl, er i dag et moderne kulturhus med masser af liv og et væld af aktiviteter. I løbet af sommermånederne vil Camillos Sommerkøkken invitere til en lang række af arrangementer på skolen. Du kan følge med på vores hjemmeside – og allerede nu sætte et stort kryds i kalenderen til de første: Fredags-vinbar 7. juni (fra 21. juni hver fredag), lørdags-frokost 8. juni (fra 22. juni hver lørdag) og fællesspisning hver onsdag fra 12. juni.

Camillos Sommerkøkken vil sammen med Tversted Skole gøre alt for, at sommeren 2019 bliver både solrig, lystig og fuld af smag.

KONTAKT & INFO: camillo@camilloskitchen.com eller tel. 40636899
HOLD ØJE MED HJEMMESIDERNE: camilloskitchen.com & tverstedskole.dk
FACEBOOK: CamilllosKitchen & Tversted Skole
INSTAGRAM: camillos_kitchen & tversted_skole

Taste of summer. Photo Malthe Ivarsson

Panzanelle – bread salad from our cookbook. Photo: Malthe Ivarsson

Camillo i køkkenet, foto Malthe Ivarsson

Select Spritz from our cookbook. Photo: Malthe Ivarsson

Camillos Kitchen, Camillos Cookbook, Camillos Kogebog, Camillo, Camillos, Malthe Ivarsson, Cookbook, Jørgen Smidstrup, Helle Marietta Pedersen, kærester

Camillo & Marietta. Photo: Malthe Ivarsson