Menu

The Blog

On the blog we write about all the things that is going on in Camillo’s Kitchen. About our dinners and popup events, about food and travels, recipes, about cookbooks we love… about food that makes us talk to each other.

Chesnuts roasting on an open fire

Ristede kastanjer

Juletid er kastanjetid. Hvis du er i tvivl, så lyt til Nat King Cole’s fremragende “The Christmas Song“ aka “Chesnuts Roasting on an open fire“. Fx her på youtube.

Hvis man nu er så heldig at have en brændeovn, vil man tænde op i den. Varme sig ved den og bage sine kastanjer i den. Samle en flok gode venner i og omkring sofaen, spise de bagte kastanjer, drikke et godt glas rødvin og tale om, hvad der ligger øverst på hjertet og forrest på tungen. Julen har sine smukke stunder – og et moment med venner, kastanjer og rødvin er helt klart blandt dem. Der er sæson for kastanjer fra cirka midten af oktober til nytår. Der er meget få danske (ægte) spisekastanjer på markedet, hestekastanjerne kan du ikke spise, kun lave tændstikdyr af. Oftest er det sydfranske eller norditalienske kastanjer, du finder hos grønthandleren.

4 personer
Kastanjer, ½-1 kg
Groft salt
Smør, rigeligt
Flagesalt
Rødvin, rigeligt

Læg kastanjer på et bræt på den flade side og skær et lille kryds på hver og en med en lille, skarp kniv på den buede side. Læg kastanjerne i et lag groft salt i et ildfast fad, bag dem i ovnen ved 200 grader varmluft i cirka 30-35 minutter. Tjek med en kniv, om de er bløde – eller endnu bedre smag på én.

Stil fadet på bordet sammen med en skål iskoldt smør, flagesalt – og så den gode rødvin. Lad gæsterne selv pille skallen af kastanjerne. Spis kastanjerne varme med smør og lidt salt på.

Chesnuts in Italy. Photo Jørgen Smidstrup
Chesnuts in Italy. Photo Jørgen Smidstrup